Jeg er gift med Thomas og mor til Sally, Frida og Anton. Selv om det du ser i magiske måneder, ligner noget, der er perfekt, så er min virkelighed ikke sådan.

Jeg er fotograf, og havde jeg taget billeder på nogle af familiens mange kaos-dage, var bogen kommet til at se meget anderledes ud. Den var helt sikkert ikke blevet inspirerende, og netop at inspirere er det jeg gerne vil.

Bogen Magiske Måneder er realiseringen af en drøm, jeg har båret rundt på i 5-6 år. En mindre arv for mine forældre gjorde, at jeg kunne tage springet og udgive den selv. Jeg har arbejdet non-stop på bogen i små to år. Det har været hårdt, men også utroligt spændende. Nogle dage har været fantastiske, men ind imellem har tvivlen naget: Kan jeg det? Hvordan udgiver man selv en bog? Vil folk kunne lide den? Tør vi satse familiens økonomi på noget så usikkert som et bogprojekt? Mange eksperter har advaret mig imod det, men drømme skal gennemføres!

Jeg er uddannet fotograf - det håber jeg at du kan se, når du betragter billederne i bogen - men den uddannelse jeg er mest stolt af, er den som Vera gav mig. Vera er min mormor, og det hun gav mig, skriver jeg om i bogens forord.

Du kan  læse forordet her:

Forord

Jeg tænker ofte på Vera!
Vera var min mormor, og hun var fuldstændig, som en mormor skal være. En høj og noget bestemt dame, der var det naturlige omdrejningspunkt for alle familiens generationer. Forklæde, tørklæde og et blik, der gik i samtlige retninger.

Da min mor i 70´erne løb ud af køkkenet, for at realisere sig selv på det odenseanske arbejdsmarked, var det Vera, der kom forbi og fyldte pakker i fryseren. På pakkerne havde hun med sirlig skråskrift skrevet det nødvendige: Mandag - karbonader. Tirsdag - frikadeller. Onsdag - æbleflæsk.

Når min bedstefar havde været på kroen for at gøre forretninger, var det Vera, der lempede ham på plads bag spisebordet, sendte ham sit særlige blik og uden palaver fik udleveret fortjenesten af det læs grus, han havde solgt.

Det var hos Vera, jeg tilbragte de fleste af min barndoms weekender. Jeg fulgte hende, når hun fodrede hønsene, når hun bandt blomsterkranse, når hun stegte duer, når hun syltede, når hun pyntede til højtid, når hun skældte grønthandleren ud, når hun skabte overraskelser ud af det rene ingenting, og når hun, pænt klædt på, drog på søndagsudflugt. Kort sagt, når hun knyttede slægtens generationer sammen med dét, vi i dag kalder kultur.

Min mormor var altid i gang med at samle, hvad naturen havde at byde på: Jordbær, johannesurt, hyldeblomster eller skovmærke. Og når hun ikke samlede, delte hun ud. Råt og sødt. Hendes forfædre fik friske blomster på familiegravstedet, mine brødre fik skarpe, irettesættende bemærkninger og, når vi holdt eftermiddagspause under bøgetræet, fik jeg videregivet generationers viden.

Bogen er ikke fyldt med Veras opskrifter. Men udgangspunktet er de stunder, som hun skabte. Ved spisebordet, i naturen, i haven, til højtiderne og på ganske almindelige, ualmindelige hverdage.

Mit håb er, at du vil opdage, hvor lidt der skal til, for at skabe magiske øjeblikke. Øjeblikke der bliver til dage, uger, måneder og i sidste ende til magiske liv.

Rigtig god fornøjelse.
Helle Schjønning


Skolebakken 3 | 3050 Humlebæk | helle@schjonning.dk | Phone +45 40 77 65 22 | cvr nr: 17 10 02 38